Fri fragt ved køb over DKK 699,- Fri fragt ved køb over DKK 699,-
1-3 dages levering 1-3 dages levering

Inspiration til babyværelse indretning

Oprettet d.

Inspiration til babyværelse indretning

Står du og skal indrette et babyværelse og mangler noget inspiration?

I denne artikel præsenterer vi dig for værdifulde tips og idéer til indretningen af babyværelset. Vi vil guide dig gennem vigtige overvejelser, når du istandsætter et værelse til din lille ny, og vise, hvordan plakater og andre dekorative elementer kan bidrage til at skabe et sikkert, trygt og stimulerende miljø for småbørn.

 

Indret med plakater til babyværelset
Måske har du allerede overvejet hvilke farver eller temaer, der skal skinne igennem på babyværelset. Med plakater kan du gøre temaet endnu mere tydeligt og skabe en sammenhængende og visuelt tiltalende indretning. 

Udover at være flotte som vægdekoration, kan plakater til babyværelset være en diskret måde at introducere din baby til tal, bogstaver, former og farver. Brug plakaterne aktivt ved f.eks. at tælle eller beskrive dyrerne eller farverne på plakaten, så barnet med tiden udvikler færdigheder til selv at kunne tælle dem eller at sige ordene højt. Således bliver indlæring en leg, der integreres naturligt i babyværelset.

 

 

I stedet for at hænge plakater til babyværelset i billedrammer med glas, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko for dit barn, er plakatlister den perfekte løsning. Plakatlister, også kaldet plakatskinner, er udstyrede med magneter, som slutter om plakaten uden at beskadige den. Med plakatlister i stedet for billedrammer kan du altså rigtig nemt udskifte plakaten med en ny og du slipper for bekymringer om dit barns sikkerhed.

 

Opbevaring på babyværelset
Hylder kan hjælpe med at holde tingene ryddelige på babyværelset. Hylder til babyværelset skal helst ikke være for tunge eller have skarpe kanter, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko for barnet. Runde hylder i materialer som flet er derfor det bedste bud, vi har, på hylder til babyværelset. Det er dog stadigvæk meget vigtigt, at hylderne monteres godt og sikkert fast på væggen.

 

 

Alternativt skal hylderne hænge et godt stykke oppe på væggen, hvor barnet under ingen omstændigheder har mulighed for at nå dem. Gallerihylder kan for eksempel nemt hænge længere oppe på væggen, da de primært har til formål at udstille ting. Gallerihylder er særligt brugbare på babyværelset til opbevaring af børnebøger. Børnebøger fylder ikke meget, og kan derfor stå på gallerihylder uden problem – endda i flere lag. Husk stadig at være ekstra opmærksom på at montere dem ordentligt af sikkerhedsmæssige årsager.

 

Genstande der stimulerer sanser og kreativitet
En uro er endnu en genstand, der kan skabe en fin sammenhængende indretning på babyværelset, hvis den harmonerer med det valgte tema. En uro er god at tilføje på babyværelset, da den sandsynligvis vil fange dit barns opmærksomhed og måske endda have en beroligende effekt ved sengetid eller ved puslebordet. Vigtigt er det dog at placere uroen uden for babyens rækkevidde.

 

Uro til børn lavet i natur flet og har form som en måne

 

Når din baby vokser sig lidt ældre, kan de få rigtig mange gode stunder med en børnetavle. Med en vandbaseret kridt marker kan de tegne løs og viske det ud gang på gang. Vi anbefaler en letvægts børnetavle lavet af stål for at passe på dit barns sikkerhed. NAGA børnetavler er tilgængelige i flere forskellige mønstre, så mon ikke der er én, der kan passe til det tema, du har besluttet for babyværelset?

 

Husk! Magneter er ikke legetøj, og de skal derfor opbevares utilgængeligt for babyer og små børn.

 

 

Vi håber, at du nu føler dig mere inspireret til at gå i gang med indretningen af babyværelset. Rigtig god fornøjelse!


I dette indlæg er vist:

Regnbue plakat 50 x 70 cm.

Plakatliste 71 cm.

Blå fugle plakat A4

Plakatliste 22 cm.

Cirkel flethylde 40 cm.

Cirkel flethylde 50 cm.

Gallerihylde i hvid metal 90 cm.

Uro i tekstil

Uro i naturflet

Børnetavle med elefanter

Børnetavle med regnbuer