Fri fragt ved køb over DKK 699,- Fri fragt ved køb over DKK 699,-
1-3 dages levering 1-3 dages levering

Visualiser dine mål med et vision board

oprettet d.

Visualiser dine mål med et vision board

Når et nyt år står for døren, er mange tilbøjelige til at begynde at drømme om deres planer og mål for det kommende år. Mens du føler dig motiveret, kan du med fordel lave et visuelt overblik over disse planer og mål i form af et vision board – en opslagstavle med inspirationsbilleder, der kan tjene som en påmindelse om dine mål året rundt. Læs videre i dette indlæg for at finde ud af, hvad er vision board egentlig er, og hvordan du selv kan komme i gang med at lave et.

 

Hvad er et vision board?
Måske er du allerede stødt på begrebet ”vision board” på platforme som Instagram og Pinterest, hvor især unge kvinder deler ud af deres vision board designs. Et vision board er som en visuel manifestering af dine drømme og mål, som oftest består af æstetiske billeder og motiverende citater. Men et vision board er ikke kun til pynt. Ved at have dine mål og drømme synlige kan du dagligt blive motiveret til at arbejde hen imod dem. Vision boardet fungerer som en konstant påmindelse om, hvad du stræber efter at opnå, og derfor er det et effektivt værktøj.

 

Vision board lavet på en kork opslagstavle. Hænger sammen med runde tavler på væggen bag et skrivebord.

 

Sådan laver du et vision board
For at give dig inspiration til, hvordan du laver et vision board, får her et eksempel på, hvordan det kunne se ud. Men du har alverdens muligheder for at sætte dit eget personligt præg på det. At lave et vision board er nemlig en kreativ proces. Saml veninderne eller sæt dig alene med noget inspirerende musik i ørerne og følg denne step-by-step guide til at lave dit eget personlige vision board med en opslagstavle.

 

1. Brainstorm mål og ønsker
Første step er at reflektere over, hvilke mål og drømme du har for det nye år. Det kan både være målsætninger om din fysiske form, som f.eks. at løbe et halvmaraton eller at gå ned i vægt, eller det kan være målsætninger der skal forbedre dit mentale helbred, såsom at begrænse sin skærmtid. Måske drømmer du om at rejse udenfor Europa eller at spare nok penge op til at købe et hus. Jo mere specifik du er, des lettere bliver det at arbejde frem mod dine mål.

 

Magasiner og pins brugt til at lave et vision board på en opslagstavle

 

2. Indsamling af billeder 
Når du skal lave et vision board, kan du indsamle billeder mange steder fra. Mange finder deres billeder på Pinterest og printer dem ud, men du kan også bruge udklip fra magasiner, aviser eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser! Det vigtigste er, at du har lyst til at have det hængende fremme på en opslagstavle, og derfor er det en god idé at vælge billeder, der matcher din indretningsstil nogenlunde.

 

Billeder, som bliver brugt til et vision board

 

3. Leg med placeringen af billederne
Inden du sætter billederne fast, kan du lege med placeringen af dem. Prøv forskellige layouts før du finder det helt rigtige for dig. Tip! Tilføj gerne ekstra nips til at spice dit vision board op. Sløjfer har været trendy på det seneste, så derfor kunne vi ikke lade være med at tilføje dem!

 

Et vision board, bestående af en kork opslagstavle med billeder sat fast med pins

 

4. Sæt billederne fast til en opslagstavle
Opslagstavler i kork og hessian opslagstavler er perfekte til at lave vision boards! Det er en langt mere stilren løsning end at lime billederne fast på f.eks. et stort stykke karton. Desuden er du langt mere fleksibel, når du sætter billederne fast med tegnestifter eller pins. Det giver mulighed for at rykke rundt på billederne efterfølgende eller at tilføje flere som tiden går og du kommer i tanke om nye drømme og mål.

 

Nu er der bare tilbage at hænge dit vision board op et sted, hvor du altid får øje på det og kan blive mindet om dine mål!

 

I dette indlæg er vist:

Kork opslagstavle med træramme. 60 x 40 cm.

Sorte pins / tegnestifter i træ

Naturfarvede pins / tegnestifter i træ

Metalklemmer i sort stål

Rund magnetisk glastavle i træ. 25 cm.

Rund magnetisk glastavle. Beige marmor. 35 cm.